1Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[1] En sang af en af Koras efterkommere.2Hvor herlig er din bolig, Almægtige Gud!3Min sjæl længes efter at være i dit tempel, alt i mig glæder sig over den levende Gud.4Spurvene bygger rede tæt ved dit alter, svalerne slår sig ned dér og får unger. De ønsker at være i din nærhed, Herre, min almægtige konge og Gud.5Velsignede er de, der bor i dit hus, for de kan altid synge lovsange til dig!6Velsignede er de, der søger styrke hos dig, som af hjertet ønsker at komme til dit bjerg.7Skal de end vandre gennem tårernes dal, forfrisker du dem med dit kildevand, de mættes af regnens velsignelser.8Deres styrke forøges og vokser, de træder frem for Gud på Zions høj.9Hør mig, Herre, almægtige Gud, lyt til min bøn, du Israels Gud.10Se i nåde til din udvalgte konge, hjælp ham, som beskytter dit folk.11Én dag i din helligdom er bedre end tusinde dage andre steder. Hellere være dørvogter i Guds hus end have overflod i de gudløses telte.12For Herren er vores sol og skjold, han giver nåde og herlighed. De, der er ærlige og oprigtige, nægter han intet godt.13Almægtige Herre, velsignede er alle, der stoler på dig.