1Jesus var „søn” af både kong David og af Abraham. Her følger slægtstavlen:2Abraham blev far til Isak, og Isak far til Jakob. Jakob blev far til Juda og hans brødre.3Juda blev med Tamar far til Peretz[1] og Zerach. Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram, og4Ram blev far til Amminadab. Amminadab blev far til Nahshon, som blev far til Salma,5og Salma blev far til Boaz, hvis mor hed Rahab. Boaz blev far til Obed, hvis mor hed Ruth. Obed blev far til Isaj,6og Isaj far til kong David. David blev med Urias’ kone far til Salomon.7Salomon blev far til Rehabeam, som blev far til Abija, og Abija blev far til Asa.8Asa blev far til Joshafat, som blev far til Joram. Joram blev far[2] til Uzzija,9som blev far til Jotam, og Jotam blev far til Ahaz. Ahaz blev far til Hizkija,10som blev far til Manasse, og Manasse blev far til Amon. Amon blev far til Josias,11som blev far til Jekonja[3] og hans brødre, der levede på den tid, da folket blev ført bort til Babylon. (2.Kong 24,6; 2.Kong 24,12; 1.Krøn 3,10; 1.Krøn 3,15; Jer 24,1)12Efter at folket var ført bort til Babylon, blev Jekonja far til Shealtiel, som blev far til Zerubbabel,13som igen blev far til Abiud. Abiud blev far til Eljakim, som blev far til Azor,14og Azor blev far til Zadok, som blev far til Akim. Akim blev far til Eliud,15som blev far til Eleazar, og Eleazar blev far til Mattan, som blev far til Jakob.16Jakob blev far til Josef, der blev gift med Maria, som var mor til Jesus, der også kaldes Messias.[4]17Der er altså 14 slægtled fra Abraham til kong David, og 14 fra kong Davids tid, indtil folket blev ført bort til Babylon, og 14 fra den tid, da folket kom til Babylon, indtil Messias blev født.
Jesu fødsel
18Jesus, Messias, kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligåndens kraft.[5]19Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen.20Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: „Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligåndens kraft.21Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus,[6] for han skal frelse sit folk fra deres synder.”22På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter:23„Se, jomfruen vil blive gravid. Hun skal føde en søn, og han skal kaldes ‚Immanuel’.”[7] (Det navn betyder: „Gud er med os”). (Es 7,14)24Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria,25men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, før hun havde født.[8] Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.