Lukas 17,3 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Om at miste troen og om at tilgive

1 En dag sagde Jesus til sine disciple: „Det kan ikke undgås, at nogle falder fra troen. Men ve dem, som er skyld i, at andre falder fra. (Matt 18,6; Matt 18,15; Mark 9,42) 2 Det ville være bedre, om de blev kastet i havet med en møllesten om halsen, end at de får en af de svage i troen til at falde fra. 3 Pas derfor på, hvordan I lever! Hvis din ven^[1] forsynder sig imod dig, så konfronter ham med det. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så tilgiv ham. 4 Selv hvis han forsynder sig syv gange om dagen, skal du tilgive ham, for så vidt han angrer og beder om tilgivelse.”

Om tro og lydighed

5 Apostlene sagde nu til Jesus: „Giv os mere tro!” 6 Jesus svarede: „Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morbærfigentræet her: ‚Ryk dig op og slå rod i havet!’ Og det ville adlyde jer. 7 Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe får. Når slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre så vil sige til ham: ‚Kom her og sæt dig til bords. Nu skal jeg sørge for, at du straks får noget at spise.’ 8 Nej, han siger: ‚Tag et forklæde på og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er færdig med måltidet, kan du selv tage dig noget at spise.’ 9 Siger man tak til en slave, fordi han gør, hvad han har fået besked på? 10 På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‚Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’ ”

Ti bliver helbredt, én bliver frelst

11 På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria. 12 I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham 13 og råbte: „Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!” 14 Han så på dem og sagde: „Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.” Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed. 15 En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. 16 Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner! 17 Jesus spurgte: „Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? 18 Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?” 19 Så sagde Jesus til ham: „Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.”

Om Guds riges komme

20 En dag spurgte farisæerne Jesus: „Hvornår kommer Guds rige?” „Guds rige kommer ikke sådan, at man kan se det i det ydre,” svarede han. 21 „Der er ingen, der vil kunne udpege det og sige: ‚Her er det!’ eller: ‚Dér har vi det!’ Guds rige findes allerede midt iblandt jer!”

Om Jesu genkomst og de kommende trængsler

22 Matt. 24,26-27.37-41.28 Senere sagde Jesus til disciplene: „Der vil komme tidspunkter, hvor I inderligt vil længes efter, at Menneskesønnen skal komme, men I skal holde ud. 23 Nogle vil sige til jer: ‚Se, dér er han!’ eller: ‚Her er han!’ Men I skal ikke tro på det! Lad være med at løbe efter den slags. 24 Den dag Menneskesønnen virkelig kommer, vil det være som et lyn, der oplyser himlen fra den ene ende til den anden. 25 Men først skal jeg gennem mange lidelser og forkastes af dem, som ikke tror på mig.^[2] 26 Som det gik i Noas dage, vil det gå ved Menneskesønnens komme. 27 Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken, og vandmasserne pludselig kom og udslettede dem alle. 28 Eller som det gik i Lots dage: Folk holdt deres fester, købte og solgte, plantede og byggede, 29 lige til den dag, da Lot gik ud af Sodoma, og det pludselig regnede med ild og svovl fra himlen, så alle blev udslettet. 30 Menneskesønnens komme vil ske lige så pludseligt og uventet. 31 Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at løbe ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at løbe hjem og hente deres ejendele. 32 Husk på, hvad der skete med Lots hustru! 33 De, der klamrer sig til livet, vil miste det, men de, der er parat til at give afkald på deres jordiske liv, vil få det evige liv. 34 Når det sker, vil to mennesker sove i samme seng. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. 35-36 To kvinder vil hjælpe hinanden med at male korn. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.”^[3] 37 „Hvor vil det ske, Herre?” spurgte disciplene. „Hvor gribbene samles, der er ådslet!”^[4] var Jesu svar. (Matt 24,28)