1Det får mit hjerte til at banke voldsomt, det hopper næsten helt op i halsen.2Hør efter, når Gud taler fra stormvejret, når hans tordenrøst ruller hen over os.3Lynene glimter hen over himlen og rækker helt til jordens ende.4Derefter kommer tordenskraldet, hans majestætiske, tordnende røst. Han sparer ikke på lynene, når han lader sin røst høre.5Guds storslåede stemme høres i bulderet, han gør store og ufattelige ting.6Han befaler sneen at falde på jorden og sender regnskyl i tykke tove.7Folk må standse op midt i deres arbejde og anerkende Guds vældige magt.8Dyrene søger i skjul, de bliver i deres huler.9Den bidende blæst lukkes ud fra sit hus og kommer med kulde fra nord.10Gud ånder på vandet, så overfladen fryser til is.11Han fylder skyerne med vand, og fra dem udspringer hans lyn.12Skyerne farer frem og tilbage, de bevæger sig efter hans vilje. De udfører hans befalinger ud over den vide jord,13hvad enten lynet kommer for at straffe, eller regnen kommer for at velsigne.14Tænk dig om et øjeblik, Job, læg mærke til Guds forunderlige gerninger.15Ved du, hvordan han styrer naturens kræfter, hvordan han får lynene til at glimte fra skyerne?16Forstår du, hvordan skyerne kan svæve i luften? Det er den Almægtiges underværker.17Du, som lider under den brændende sol, når søndenvinden bringer en hedebølge,18var det dig, der hjalp ham udspænde himlens bue, så den skinner som et spejl af blankt metal?19Job, hvad med at dele noget af din visdom med Gud, for vi andre ved jo ingenting!20Tør du sige til Gud, at du vil fortælle ham noget? Risikerer du ikke at dø ved at træde frem for ham?21Når vinden har blæst skyerne væk, og solen kommer frem i al sin skarphed, kan intet menneske holde ud at se på dens strålende lys.22Mod nord kan man se et gyldent skær, men Guds herlighed er langt mere strålende.23Vi kan ikke mødes på lige fod med den almægtige Gud, for hans magt er uendelig. Hans godhed er uden grænser, og han kan umuligt være uretfærdig.24Derfor har mennesker ærefrygt for ham, men de selvretfærdige kan Gud ikke hjælpe.”