1Jeg lavede en aftale med mine øjne, at de aldrig måtte se med begær på en kvinde.2Hvad ville Gud sige, hvis jeg gjorde det? Ville den Almægtige ikke straffe mig?3Onde mennesker kan forvente at blive straffet, syndere må regne med at ende i ulykke.4Gud ser jo alt, hvad jeg gør, holder øje med hvert skridt, jeg tager.5Har jeg nogen sinde sagt et usandt ord? Har jeg bedraget et andet menneske?6Jeg vil gerne have Gud til at afsige dommen, for han ved, at jeg er uskyldig.7Hvis jeg har handlet imod Guds vilje, hvis mit hjerte har begæret, hvad mit øje så, eller hvis mine hænder har begået en udåd,8så lad en anden få lov at høste, hvad jeg har sået, så er det i orden, hvis alt bliver taget fra mig.9Hvis jeg har ladet mig bedåre af en andens kone, hvis jeg har stået og luret ved min nabos dør,10så er det i orden, at min kone forlader mig, og at en anden mand tager hende i favn.11For begær er en skændig og skamløs synd, en forbrydelse, der fortjener at blive straffet.12Begær er som en fortærende ild, der opbrænder hele ens livsværk.13Hvis jeg havde behandlet mine tjenere uretfærdigt, når de klagede til mig over noget,14så havde Gud ret til at kræve mig til regnskab. Jeg ville ikke have noget at sige til mit forsvar.15For Gud skabte mine tjenere såvel som mig, han skabte os alle på samme måde.16Har jeg nægtet de fattige hjælp eller taget håbet fra de sørgende enker?17Har jeg siddet og nydt min gode mad og nægtet at dele med de forældreløse?18Nej, jeg har altid taget mig kærligt af dem, som var jeg deres egen far eller mor.19Har jeg set en stakkel mangle tøj, en fattig, som savnede et tæppe?20Nej, de takkede mig for det tøj, jeg gav dem, for de fåreskind, de fik at varme sig med.21Hvis jeg har stemt for en dom imod den svage, fordi der var flertal for det i retten,22så gid min arm blev brækket af og min skulder vredet af led.23Jeg har altid frygtet den hellige Guds dom og straffen fra hans umådelige magt.24Har jeg måske sat min lid til mit guld og stolet på min rigdom i stedet for på Gud?25Har jeg bygget min glæde på min velstand i stedet for at bygge på Guds omsorg?26Har jeg kigget på det strålende sollys og den fortryllende månes glans,27så jeg begyndte at tilbede naturen i stedet for at tilbede Gud?28Så ville jeg dermed have fornægtet Gud, og den slags synder skal straffes hårdt.29Er jeg nogensinde brudt ud i jubel, når mine fjender blev ramt af ulykker?30Nej, jeg har aldrig forbandet mine fjender, for det ville være syndigt og ondt.31Har mine tjenestefolk nogensinde sagt, at jeg nægtede den sultne mad?32Nej, for jeg har aldrig vist en fremmed bort, men været gæstfri mod alle og enhver.33Har jeg nogensinde forsøgt at dække over en synd eller gået rundt med en dårlig samvittighed,34fordi jeg var bange for, hvad folk ville sige, og ikke kunne udholde tanken om deres dom?35Jeg ville ønske min sag kom for retten, så den Almægtige kunne afsige sin dom.[1]36Så ville jeg frimodigt møde op i retten og høre på anklagen med fuld opmærksomhed.37Jeg ville aflægge regnskab for alle mine handlinger og forsvare mig selv med værdighed.” Her slutter Jobs forsvarstale.38Har jeg nogensinde forbrudt mig mod jorden, så markerne anklagede mig, og plovfurerne græd?39Har jeg nogensinde nydt jordens afgrøde uden at betale, så de, der havde dyrket jorden, måtte dø af sult?40Lad min mark give tidsler i stedet for hvede og ukrudt i stedet for byg, hvis jeg har handlet sådan. Nu har jeg afsluttet mit forsvar, men jeg ville ønske, jeg kendte anklagen.