1Før sin død velsignede profeten Moses israelitterne med følgende ord:2Fra Sinai førte Herren os fremad, i Seir så vi hans herlighed, på Parans bjerge hans stråleglans. Hans hellige titusinder fulgte ham, da han kom sydfra til Moabs skråninger.[1]3Herren elsker sit folk, han holder hånden over sine hellige, de, som følger i hans fodspor og adlyder alle hans bud,4alle de love, som jeg pålagde folket, og som Jakobs slægt fik i eje.5Herren blev Israels hersker, dengang folkets ledere samledes, og alle stammer gav deres ja.6Herre, lad Ruben leve og ikke uddø, selvom hans stammetal er lille.[2]7Herre, hjælp Juda imod hans fjender. Vær du den, som forsvarer ham. Bring ham hjem fra krigen i god behold. Hør, han råber til dig om hjælp.8Herre, åbenbar ved Urim og Tummim din vilje for Levi, din trofaste tjener, som du satte på prøve ved Massa, og irettesatte ved Meribas vande.9Han var mere loyal over for dig end over for sin egen familie. Han adlød dine befalinger, var trofast imod din pagt.10Han skal lære Israels folk dine bud, Jakobs børn dine love. Han skal ofre dig duftende røgelse, bringe brændofre op på dit alter.11Herre, velsign ham med styrke, må hans tjeneste være til glæde for dig. Knus hans fjender, som hader ham, så de aldrig rejser sig imod ham igen.12Benjamin er Herrens yndling, han kan trygt hvile sig. Han beskyttes dagen lang, han omsluttes af Herrens arme.13Herren velsigne Josefs land, med himlens regn og jordens kilder.14med solmoden frugt og rigelig afgrøde,15med det bedste fra de ældgamle bjerge, med en herlig høst fra de evige høje,16med alt det bedste, som jorden rummer, med nåde fra ham, som talte til mig ved tornebusken. Velsignet er Josef som leder blandt sit folk, som fyrste over sine brødre.17Han er stærk som tyren, har horn som vildoksen. Han gennemborer fjenderne, jager dem på flugt til jordens ender. Efraims mægtige hær er hans styrke, Manasses talstærke folk kæmper tappert.18Zebulon bliver velsignet på sine handelsrejser. Issakars telte vil bugne af gods og guld.19De vil samle folkene på bjerget og i fællesskab bringe ofre til Herren. De bringer havets rigdomme i hus og graver skatte op af sandet.20Tak, Herre, at du giver god plads til Gads stamme. Som løven ligger Gad på lur, parat til at rive fjendens hoved eller arm af.21Han valgte den bedste del af landet, et område, der passer sig for en leder. Når Israels ledere er samlet, er Gad parat til at handle på Herrens bud.22Dan er som en løveunge, der springer frem fra Bashan.23Naftali er mæt af velsignelse og fyldt med Herrens nåde. Han får søen og solsiden[3] i eje.24Asher er en særlig velsignet søn, en yndling blandt sine brødre, hans land vil blive fyldt med oliven.25Hans byer har porte af jern og bronze, hans styrke vil vare, så længe han lever.26Der er ingen som Israels Gud. Han farer frem over himlen for at hjælpe, han rider på skyerne som en konge.27Den evige Gud er din tilflugt, hans evige arme holder dig oppe. Han jager fjenden på flugt foran dig og befaler dig at udslette ham.28Israel skal bo i tryghed, Jakobs børn får egen bolig i et land fyldt med korn og vin, hvor himlen drypper af væde.29Israel, hvor er du velsignet, et folk, der befries af Herren selv. Han er dit skjold og din redning, han er dit sejrende sværd. Dine fjender bøjer sig i støvet for dig, men du udsletter dem.[4]