1Da sagde Bileam til kongen: „Byg syv altre her og bring mig syv tyre og syv væddere.”2Balak adlød, hvorefter de i fællesskab ofrede en tyr og en vædder på hvert af de syv altre.3Bileam sagde nu til kongen: „Bliv stående her ved dine brændofre, så vil jeg gå hen og prøve at få Herren i tale. Bagefter skal jeg fortælle dig, hvad Herren siger.” Så gik han op på en nøgen klippetop,4og Herren mødte ham dér. Bileam sagde til Herren: „Jeg har bygget syv altre og ofret en tyr og en vædder på hvert alter.”5Da gav Herren Bileam et budskab til kong Balak.6Så vendte Bileam tilbage til kongen, der stod ved sine brændofre sammen med de moabitiske ledere.7Det budskab, Herren havde givet ham, lød som følger: „Fra Aram lod Balak mig hente, han sendte bud fra østlandets bjerge: ‚Kom og forband Jakob, nedkald Guds vrede over Israel.’8Kan jeg mon forbande, når Gud ikke vil, nedkalde vrede, uden at Herren er vred?9Jeg ser dem fra min udkigspost, fra bjergene skuer mit øje dem: De er et udvalgt folk, udskilt fra andre nationer.10Jakobs slægt kan ikke tælles, Israels folk er som sand på stranden. Det er et gudfrygtigt folk, gid jeg må leve og dø som dem.”11„Hvad i alverden er det, du siger?” udbrød kong Balak. „Bad jeg dig ikke om at forbande mine fjender? Hvorfor velsigner du dem så i stedet for?”12Bileam svarede: „Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?”13„Nuvel,” sagde Balak, „følg med hen til et andet sted, hvor vi kun kan se en mindre del af folket. Dem kan du i det mindste forbande for mig.”14Så førte Balak ham op til udkigsstedet på toppen af Pisgas bjerg. Her byggede han igen syv altre og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.15Derefter sagde Bileam til kongen: „Bliv stående her ved dit brændoffer, mens jeg går hen og prøver at få Herren i tale.”16Da talte Herren til Bileam og gav ham et budskab til Balak,17hvorpå Bileam vendte tilbage til kongen og de moabitiske ledere, der stod rundt om altrene. „Nå, hvad sagde Herren så?” spurgte kongen ivrigt.18Bileam svarede: „Hør godt efter, kong Balak, spids dine ører, Zippors søn.19Gud er ikke som mennesker, der lyver, han skifter ikke mening, som vi gør. Når han siger noget, så gør han det. Han holder, hvad han lover.20Når han har befalet at velsigne, kan jeg ikke andet end velsigne.21I Jakobs lejr lider man ingen nød, ingen ulykke rammer Israels folk. For Herren, deres Gud, er med dem, de hylder ham som deres konge.22Gud førte dem ud af Egypten, han gav dem styrke som en vildokse.23Forbandelser preller af på Jakob, trolddom har ingen magt over Israel. Nu siger folkeslagene om Israel: ‚Se, hvad Gud har gjort for sit folk.’24Det er et folk, der rejser sig som en løve, som en hanløve, der jager sit bytte. De hviler sig først, efter at de har spist, og når de har drukket de dræbtes blod.”25Da udbrød kong Balak: „Hvis du ikke vil forbande dem, så kunne du i det mindste lade være med at velsigne dem.”26„Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?” svarede Bileam.27„Nuvel,” sagde Balak, „følg med hen til et tredje sted. Måske Gud går med til, at du forbander dem fra det sted.”28Så førte kong Balak ham op på toppen af Peors bjerg, hvorfra de kunne se ud over ørkenen,29og Bileam opfordrede igen kongen til at bygge syv altre og tilberede syv tyre og syv væddere som brændofre.30Kongen adlød Bileam og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.