1Til korlederen: En sang af David.2Mon I fyrster ved, hvad der er ret og rigtigt? Mon I behandler folk retfærdigt?3Nej, I har kun ondskab i tanke, I giver volden frit løb i landet.4I har været onde fra fødslen af, fra barnsben har I været fulde af løgn.5I udspyr slangegift og vil ikke lytte til Gud. I ligner en døv kobra,6der ikke kan høre slangetæmmeren, lige meget hvor højt han spiller.7Knus kæberne på de grusomme løver, Herre. Bræk alle deres skarpe tænder, Gud.8Lad dem forsvinde som vand i ørkenen, lad dem visne som græs i tørtiden.9Lad dem blive til slim som sneglen, lad dem ende som dødfødte fostre, der aldrig får lyset at se.10Gud vil feje de onde af vejen, hurtigere end brændet kan få gryden i kog.[1]11De gudfrygtige glæder sig, når retten sejrer. De får lov at vade i de gudløses blod.12Da skal folk udbryde: „Ja, de gudfrygtige bliver belønnet til sidst. Der er en Gud, som sørger for retfærdighed på jorden.”