1Til korlederen: Brug lyrerne.[1] En sang af David.2Herre, kom os til hjælp. Der er ingen tilbage, som adlyder dig. Man kan ikke opdrive et ærligt menneske.3Alle bedrager hinanden, de er fulde af løgn og falskhed.4Herre, gør en ende på al deres smiger, sæt en stopper for de pralende ord.5De siger hovmodigt: „Vore ord giver os magt, og vi siger, hvad der passer os!”6Men Herren svarer: „Fordi de svage og forfulgte råber til mig, vil jeg nu gribe ind og forsvare dem.”7Herrens løfter er sande, hans ord er som det fineste sølv, forædlet syv gange i ilden.8-9Herre, selvom ondskaben sidder i højsædet, og alle gør, hvad der passer dem, så ved vi, at du altid beskytter os og bevarer os fra den slags mennesker.