1Elihu fortsatte:2„Job, er det rigtigt af dig at sige, at du har ret, og at Gud har uret?3Du spørger: ‚Hvad gavner det at leve retskaffent, hvis man alligevel skal lide? Hvorfor skal jeg straffes som en anden synder?’4Hør efter, så skal jeg give dig mit svar, og dine venner må også gerne lytte med.5Se på himlen højt over dit hoved, på skyerne, som overgår din forstand.6Selv om du synder nok så mange gange, mon der går skår af Guds almagt for det?7Tror du, det er Gud, du gør en tjeneste ved at leve et retskaffent liv?8Nej, når du synder, går det ud over dig selv, og når du gør noget godt, gavner det andre.9Folk himler op om voldshandlinger, råber om hjælp, når tyranner undertrykker dem.10Men ingen siger: ‚Hvor er Gud vores Skaber, han som får lovsang til at lyde i natten,11som har gjort os klogere end dyrene og visere end fuglene?’12Og hvis folk endelig råber til Gud om hjælp, svarer han dem ikke på grund af deres hovmod,13for Gud lytter ikke til de indbildskes ord, den Almægtige ænser dem ikke.14Forvent ikke, at Gud svarer, når du påstår, at han ikke er der, eller hvis du siger, at du har forelagt ham sagen, og nu er det hans tur til at komme med et udspil.15Forvent heller ikke svar, når du påstår, at han ikke straffer de skyldige, og at han er ligeglad med ondskaben i verden.16Job, det er grunden til, at Gud ikke svarer dig. Du bruger masser af ord, men mangler indsigt.”