1Amatzja blev konge over Juda i kong Joash af Israels andet regeringsår.2Han var 25 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 29 år. Hans mor hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.3Han fulgte i sin fars spor og gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, dog ikke så helhjertet som sin forfar David.4Heller ikke han fik udryddet offerstederne rundt omkring i landet, og derfor fortsatte folket med at bringe brændofre der.5Så snart han havde sikret sig magten, dræbte han de embedsmænd, der havde myrdet hans far.6Men han skånede deres børn, for Herrens lov siger: „Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse.”[1] (5.Mos 24,16)7Amatzja nedsablede 10.000 edomitiske soldater i Saltdalen, og han erobrede også byen Sela og kaldte den Jokte’el, hvilket den hedder den dag i dag.8En dag udstedte han en krigserklæring til kong Joash af Israel, der var søn af Joahaz, som var søn af Jehu.9Kong Joash sendte følgende besked tilbage: „Der var engang en tidsel i Libanon, som sagde til det statelige cedertræ: ‚Lad min søn få din datter til ægte!’ Men et vildt dyr kom løbende forbi og trampede tidslen ned.10Du har ganske vist besejret Edom og er vældig stolt over det. Men bliv du hellere hjemme og nyd sejren. Hvorfor udfordre skæbnen og styrte både dig selv og Judas land i ulykke?”11Men Amatzja ville ikke høre efter, så kong Joash af Israel mobiliserede sin hær og mødte kong Amatzjas hær ved byen Bet-Shemesh i Juda.12Dér blev judæerne besejret, og soldaterne flygtede hver til sit.13Amatzja blev taget til fange, hvorefter Israels hær marcherede mod Jerusalem og ødelagde bymuren mellem Efraims port og Hjørneporten, en strækning på 200 meter.14Joash tog det guld og sølv, der var tilbage i templets og paladsets skatkamre. Han tog også en del gidsler, hvorefter han vendte hjem til Samaria.15Resten af Joash’ livshistorie og hans bedrifter samt flere detaljer om kampen mod kong Amatzja af Juda er beskrevet i Israels kongers krønikebog.16Da han døde, blev han begravet i Samaria ved siden af Israels øvrige konger, og hans søn Jeroboam blev konge i hans sted.17Amatzja levede 15 år mere, efter at Joash var død,18og hans livshistorie er beskrevet i Judas kongers krønikebog.19Hans embedsmænd i Jerusalem havde planer om at slå ham ihjel, men det lykkedes ham at flygte til Lakish. De sendte så nogle folk efter ham til Lakish, og han blev dræbt dernede.20Hans lig blev bragt hjem til Jerusalem til hest, og han blev begravet sammen med sine forfædre i Davidsbyen.21Derefter udnævnte Judas befolkning Amatzjas 16-årige søn Uzzija til konge.22Det var Uzzija, der erobrede Eilat tilbage og befæstede byen nogen tid efter sin fars død.
Kong Jeroboam II af Israel
23I kong Amatzja af Judas 15. regeringsår blev Jeroboam, søn af Joash, konge i Israel. Han regerede i 41 år i Samaria.24Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. Han handlede fuldstændig som den Jeroboam, der først indførte afgudsdyrkelsen i Nordriget.25Han generobrede Israels tabte områder fra Lebo-Hamat i nord til Det Døde Hav i syd, sådan som Herren, Israels Gud, havde forudsagt gennem Amittajs søn, Jonas, profeten fra Gat-Hefer.26Herren havde lagt mærke til Israels bitre lidelser, og han så, at ingen kom dem til hjælp i kampen mod deres undertrykkere.27Han ønskede ikke, at hele hans folk skulle udslettes, så derfor brugte han kong Jeroboam til at redde landet.28Resten af Jeroboams livshistorie, hans bedrifter og krige, og hvordan han igen lagde bystaterne Damaskus og Hamat ind under Israels herredømme, er beskrevet i Israels kongers krønikebog.29Da Jeroboam døde, blev han begravet sammen med Israels øvrige konger i Samaria, og hans søn Zekarja blev konge i hans sted.