Psalm 89 | Bibelen på hverdagsdansk

Guds løfte til David

1 En visdomssang af ezraitten Etan. 2 Herre, jeg vil altid synge om din nåde, tale om din trofasthed fra slægt til slægt. 3 Din nåde forandres aldrig, din trofasthed kan umuligt høre op. 4 „Jeg har sluttet pagt med min udvalgte, højtideligt lovet min tjener David, 5 at jeg altid vil tage vare på hans slægt og bygge ham en evig trone.” 6 Englene lovpriser dine undere, Herre, himmelske skarer synger om din trofasthed. 7 Er der nogen, der kan sammenlignes med Gud? Hvem af englene kan måle sig med ham? 8 Den himmelske forsamling skælver foran dig, alle omkring dig bøjer sig i ærefrygt. 9 Hvem er som du, almægtige Gud? Altid er du omgivet af din trofasthed. 10 Du hersker over det oprørte hav, du befaler over de brusende bølger. 11 Du knuste Rahab, det stolte uhyre, du fejede dine fjender langt væk. 12 Himlen er din, jorden tilhører dig, du skabte dem med alt, hvad de rummer. 13 Du skabte både nord og syd. Tabor og Hermon priser dig med glæde. 14 Din arm er umådelig stærk, din højre hånd kan besejre alt. 15 Din trone er bygget på retfærdighed, du kendetegnes ved nåde og sandhed. 16 Lykkelige er de, som lovsynger dig, de lever i lyset af dit nærvær. 17 De glæder sig over dig dagen lang, soler sig i din godhed. 18 Du er grunden til deres styrke, vi sejrer på grund af din nåde og accept. 19 Vor konge* er indsat af Herren, Israels almægtige Gud udvalgte ham. 20 Du sagde engang i et syn til din profet: „Jeg har valgt at støtte en ung helt, udvalgt en konge blandt almindelige mennesker. 21 Jeg udtog David som min tjener, salvede ham med olie til konge. 22 Min hånd skal altid støtte ham, min arm give ham styrke. 23 Hans fjender kan ikke få ram på ham, de onde kan ikke overmande ham. 24 Jeg vil selv gøre det af med hans fjender, jeg tilintetgør dem, der hader ham. 25 Min trofaste kærlighed følger ham altid, han får styrke ved at stole på mig. 26 Jeg giver ham magt over havet, han skal herske over floderne. 27 Han skal kalde mig ‚Far’ og ‚Gud’ og ‚Redningsmand’. 28 Jeg vil gøre ham til min førstefødte søn, den mægtigste konge på jorden. 29 Jeg vil være ham tro for evigt, min pagt med ham står fast. 30 Hans slægt skal altid bestå, hans rige vare ved, så længe himlen er til. 31 Men hvis hans børn svigter mig og ikke adlyder mine bud, 32 hvis de bryder mine love og ikke gør, som jeg siger, 33 så må jeg straffe dem for deres oprør, drage dem til ansvar for deres ulydighed. 34 Men jeg vil altid være ham tro og holde fast ved mit løfte. 35 Jeg bryder ikke min pagt, og svigter ikke mit ord. 36 Jeg har én gang aflagt et højtideligt løfte, og jeg kan ikke lyve overfor David. 37 Hans slægt skal altid bestå, hans rige vare ved, så længe solen står op, 38 så længe månen er til, så længe himlen består.”

Bøn om national befrielse

39 Men nu har du forkastet din udvalgte konge, du har udøst din vrede over mig. 40 Du har svigtet pagten med din tjener, du har kastet min kongekrone i støvet. 41 Du har nedbrudt vore forsvarsmure, lagt vore fæstninger i ruiner. 42 Alle, der kommer forbi, udplyndrer os, vi er til spot for vore naboer. 43 Du har givet vore fjender sejren, og gjort vore modstandere glade. 44 Min hær er slået tilbage, du hjalp mig ikke mod fjenden. 45 Du har gjort ende på min herlighed, væltet min trone omkuld. 46 Du gjorde mig gammel før tiden, jeg blev til skamme for øjnene af alle. 47 Åh, Herre, hvor længe skal det fortsætte? Hvor længe vil du skjule dig for os? Hvor længe vil din vrede brænde som ild? 48 Husk på, at mit liv er kort. Hvorfor skal mennesker være så magtesløse? 49 Kan man leve evigt og aldrig dø? Kan man undslippe dødsrigets magt? 50 Herre, hvor er din trofasthed blevet af? Hvor er den godhed, du lovede David? 51 Herre, se, hvordan din tjener foragtes, hvordan jeg må udholde folkenes hån. 52 Dine fjender ler ad mig, Herre, de puster mig i nakken med deres hån. 53 Lovet være Herren for evigt. Amen, amen.