Psalm 77 | Bibelen på hverdagsdansk

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

1 Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf. 2 Jeg råber til Gud uden ophør. Jeg håber, han hører min bøn. 3 Jeg er i nød og søger hen til min herre. Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham. Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer. 4 Jeg tænker på Gud og stønner i min nød, jeg sukker af længsel efter hans hjælp. 5 Jeg kan ikke sove, før han griber ind. Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede. 6 Jeg mindes de gamle dage, den tid, som nu er forbi. 7 Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten. Nu sidder jeg og spørger mig selv: 8 Har Herren forkastet mig for evigt? Vil han aldrig igen være nådig? 9 Er hans trofasthed opbrugt? Gælder hans løfter ikke længere? 10 Har Gud glemt at være god? Har han lukket sit hjerte i vrede? 11 Jeg kan ikke udholde den tanke, at den Almægtige skulle have mistet sin magt. 12 Jeg husker miraklerne i gamle dage, de fantastiske ting, Gud gjorde engang. 13 De er altid i mine tanker, jeg kan ikke lade være at grunde over dem. 14 Du er helt speciel, Gud, ingen guder kan måles med dig. 15 Du er undernes og miraklernes Gud, du viste din magt, så alverden hørte om det. 16 Du befriede dit folk med din vældige styrke, det var Jakobs og Josefs slægt. 17 Havet så dig og trak sig tilbage af frygt, Det Røde Hav skælvede ved synet af dig. Havdybet rystede af skræk, 18 skyerne sendte strømme af regn. Tordenen rullede hen over himlen, dine lynpile fløj til alle sider. 19 Tordenen rumlede som vognhjul, lynene oplyste himlen. Hele jorden rystede og bævede. 20 Du banede en vej gennem havet, du vandrede igennem de vældige vande, men du efterlod dig ingen fodspor. 21 Som en fårehyrde førte du dit folk, Moses og Aron var dine hjælpere.