Psalm 104 | Bibelen på hverdagsdansk

Skabningens Herre

1 Min sjæl, pris Herren. Min Gud, du er vidunderlig stor. Du udstråler kongelig værdighed, 2 du er omgivet af et strålende lys. Du udspændte himlen som en teltdug 3 og byggede din bolig på hvælvingens bue. Du bruger en tordensky som stridsvogn og farer af sted på vindens vinger. 4 Du bruger stormvinde som dine sendebud og gør lynene til dine tjenere. 5 Du grundfæstede jorden, den står urokkeligt fast. 6 Havets vandmasser dækkede den som en klædning og gik hen over bjergenes tinder. 7 Ved din befaling kom vandene i bevægelse, de styrtede væk ved din tordenrøst, 8 de strømmede over bjerge og gennem dale, for at komme til det sted, du havde beredt for dem. 9 Havene fik en grænse at holde sig bagved, så de aldrig skulle dække hele jorden igen. 10 Du lod kilder risle frem i dalene og bække bane sig vej mellem bjergene, 11 så dyrene kan få vand at drikke, vildæslerne slukke deres tørst. 12 Ved bredden bygger fuglene rede, fra trækronerne høres deres sang. 13 Fra himlen sender du regn over bjergene, du velsigner jorden med væde. 14 Du får græs til at spire frem som føde for kvæget, du gør det muligt for mennesker at dyrke deres afgrøder. 15 Vin, som giver os glæde, olivenolie, som får vore ansigter til at stråle, brød, som giver os styrke og helse. 16 Herren passer de træer, han har plantet, Libanons cedre får rigeligt med regn. 17 Fuglene bygger rede i træernes grene, storkene bor i fyrretræernes toppe. 18 Højt på bjerget holder stenbukken til, mellem klipper er grævlingens skjul. 19 Du skabte månen til at markere årets gang, solen står op og går ned på den fastsatte tid. 20 Du skabte nattens mørke, hvor de vilde dyr kommer frem. 21 De unge løver brøler efter bytte, fanger de dyr, Gud har givet dem til føde. 22 De trækker sig tilbage, når solen står op, går hjem til deres huler og lægger sig. 23 Da begynder mennesket sin daglige dont, bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi. 24 Oh, Gud, hvor er din visdom stor! Jorden er fuld af dine skabninger. Hvilken mangfoldighed du har skabt. 25 Foran mig ligger det mægtige hav, det vrimler af liv i alle former og farver. 26 Skibene pløjer sig gennem de store have, Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne. 27 Hele skabningen er afhængig af dig, du giver dem føde i rette tid. 28 Du giver, og de tager imod, når du åbner din hånd, bliver de mætte. 29 Men vender du ryggen til dem, bliver de skrækslagne. Tager du deres livsånde bort, dør de og bliver til støv. 30 Din livgivende Ånd har skabende kraft, du fornyer alt liv på jorden. 31 Gid Herrens herlighed må vare for evigt! Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk! 32 Når han ser på jorden, skælver den. Når han rører ved bjergene, bryder de i brand. 33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, prise Gud til mit sidste åndedrag. 34 Må han finde behag i min lovsang, for han er kilden til al min glæde. 35 Gid der ingen syndere var tilbage, ingen gudløse på hele jorden. Min sjæl, pris Herren! Halleluja!