Hiob 6 | Bibelen på hverdagsdansk

Jobs anden tale: Et svar til Elifaz

1 Hertil svarede Job: 2 „Hvis min frustration kunne måles, hvis min ulykke kunne vejes på en vægt, 3 da ville den være tungere end sandet på stranden. Det er grunden til min bitterhed. 4 Den Almægtiges pile har ramt mig, giften trænger ind i mit indre, jeg føler mig omringet af en mægtig hær. 5 Brøler en ko, når krybben er fuld? Skryder et æsel, når græsset er grønt? 6 Jeg spiser ikke smagløs mad uden salt, og dine smagløse ord kan jeg ikke sluge. 7 Jeg får kvalme af at høre på dem, har ikke appetit på mere af den slags. 8 Gid Gud ville høre min bøn og give mig det, jeg længes efter! 9 Det eneste, jeg ønsker, er at dø, at han skærer min livstråd over. 10 Jeg har kun én trøst i mine pinsler: Jeg har altid troet på Guds ord. 11 Men jeg har ikke styrke til at udholde mere, jeg ser ingen mening med livet længere. 12 Min krop er ikke lavet af bronze, jeg er ikke så hård som en sten. 13 Nej, der er intet at stille op, jeg har mistet min livskraft og styrke. 14 Den, der er hård imod en fortvivlet ven, har ingen respekt for den almægtige Gud. 15 Mine venner har svigtet mig, de er som en bjergbæk, hvis vand er tørret ud. 16 Om foråret er den fuld af is, og smeltevandet får den til at svulme. 17 Men når varmen sætter ind, tørrer den ud, dens vand er sporløst forsvundet. 18 En karavane satser på at finde en oase, men går til af tørst, hvis den er tørret ud. 19 Karavaner fra Tema spejder efter vand, rejsende fra Saba håber at få øje på en oase, 20 men når de kommer derhen, skuffes de, alle deres forhåbninger var forgæves. 21 Sådan har I skuffet mig nu. I vender jer fra mig i afsky. 22 Har jeg bedt jer om at komme med gaver eller dele jeres rigdomme med mig? 23 Har jeg bedt jer om at redde mig fra fjendens hånd eller betale løsesum for at sætte mig i frihed? 24 Hvis I giver mig et fornuftigt svar, skal jeg nok høre efter. Hvis I kan sige mig, hvor jeg har fejlet, lytter jeg gerne til jer. 25 Det kan godt gøre ondt at få sandheden at vide, men jeres udgydelser gavner mig intet. 26 Måske er mit ordvalg kritisabelt, men tænk dog på, hvor desperat jeg er! 27 I ville udnytte et forældreløst barn eller sælge jeres venner som slaver. 28 Prøv at se på mig! Tror I, jeg lyver jer op i ansigtet? 29 Hvorfor går I ud fra, at jeg er skyldig, når jeg intet forkert har gjort? 30 Aldrig er en løgn kommet over mine læber. Tror I ikke, jeg kender forskel på godt og ondt?”