1Hertil svarede Job:2„Hvis min frustration kunne måles, hvis min ulykke kunne vejes på en vægt,3da ville den være tungere end sandet på stranden. Det er grunden til min bitterhed.4Den Almægtiges pile har ramt mig, giften trænger ind i mit indre, jeg føler mig omringet af en mægtig hær.5Brøler en ko, når krybben er fuld? Skryder et æsel, når græsset er grønt?6Jeg spiser ikke smagløs mad uden salt, og dine smagløse ord kan jeg ikke sluge.7Jeg får kvalme af at høre på dem, har ikke appetit på mere af den slags.8Gid Gud ville høre min bøn og give mig det, jeg længes efter!9Det eneste, jeg ønsker, er at dø, at han skærer min livstråd over.10Jeg har kun én trøst i mine pinsler: Jeg har altid troet på Guds ord.11Men jeg har ikke styrke til at udholde mere, jeg ser ingen mening med livet længere.12Min krop er ikke lavet af bronze, jeg er ikke så hård som en sten.13Nej, der er intet at stille op, jeg har mistet min livskraft og styrke.14Den, der er hård imod en fortvivlet ven, har ingen respekt for den almægtige Gud.15Mine venner har svigtet mig, de er som en bjergbæk, hvis vand er tørret ud.16Om foråret er den fuld af is, og smeltevandet får den til at svulme.17Men når varmen sætter ind, tørrer den ud, dens vand er sporløst forsvundet.18En karavane satser på at finde en oase, men går til af tørst, hvis den er tørret ud.19Karavaner fra Tema spejder efter vand, rejsende fra Saba håber at få øje på en oase,20men når de kommer derhen, skuffes de, alle deres forhåbninger var forgæves.21Sådan har I skuffet mig nu. I vender jer fra mig i afsky.22Har jeg bedt jer om at komme med gaver eller dele jeres rigdomme med mig?23Har jeg bedt jer om at redde mig fra fjendens hånd eller betale løsesum for at sætte mig i frihed?24Hvis I giver mig et fornuftigt svar, skal jeg nok høre efter. Hvis I kan sige mig, hvor jeg har fejlet, lytter jeg gerne til jer.25Det kan godt gøre ondt at få sandheden at vide, men jeres udgydelser gavner mig intet.26Måske er mit ordvalg kritisabelt, men tænk dog på, hvor desperat jeg er!27I ville udnytte et forældreløst barn eller sælge jeres venner som slaver.28Prøv at se på mig! Tror I, jeg lyver jer op i ansigtet?29Hvorfor går I ud fra, at jeg er skyldig, når jeg intet forkert har gjort?30Aldrig er en løgn kommet over mine læber. Tror I ikke, jeg kender forskel på godt og ondt?”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.