1Guld og sølv finder man i jorden, og mennesker forstår at rense det for urenheder.2Malm hentes op fra jordens dybder, man smelter det og frembringer jern og kobber.3Folk udforsker jordens indre, de leder med lys og lygte for at nå frem til den dyrebare malm.4Fjernt fra alle byer og alfarvej graver de dybe skakter i jorden og svinger frem og tilbage i rebene.5På jordens overflade dyrker man korn, mens man uddrager skatte fra dens indre.6Mennesker har lært at finde ædelsten og udvinde guldstøv fra klippegrunden,7skatte, som er skjult selv for falkens blik, gemt væk udenfor rovfuglenes rækkevidde.8De findes på steder, hvor ingen rovdyr kommer, hvor selv dyrenes konge aldrig sætter sin fod.9Mennesker hugger sig vej gennem klipper af flint og underminerer et bjerg, så det falder.10I klipperne hugger man gange og finder mange slags kostbarheder.11Mennesker udforsker de underjordiske kilder og bringer skjulte skatte frem i lyset.
Visdommen er sværere at finde
12Men hvor finder mennesker visdom? Hvor går man hen og graver klogskab frem?13Ingen kender vejen til visdommens kilde, for den findes ikke i de levendes land.14Afgrunden hvisker: ‚Den er ikke her!’ Havdybet bruser: ‚Heller ikke hos mig!’15Visdom kan ej købes for det fineste guld, dens værdi kan ikke afvejes i sølv.16Den kan ikke betales med guld fra Ofir, med de dyreste smykkesten eller safirer.17Man kan ikke bytte sig til den for skåle af guld eller for det fineste krystal.18Visdom er mere værd end flotte koraller og kostbare perler.19Topas fra Nubien er ikke nok, det ædleste guld hjælper ingenting.20Hvor kommer visdommen fra? Hvor er klogskabens hjemsted?21Den er skjult for både dyr og mennesker, selv himlens fugle kan ikke få øje på den.22Døden og dødsriget siger: ‚Vi har hørt et rygte om, hvor den findes.’23Men kun Gud kender vejen derhen, han alene ved, hvor den findes,24for han skuer ud over jorden, han ser alt, hvad der sker under himlen.25Han satte grænser for vindens styrke og afmålte mængden af vand i havet.26Han fastsatte de naturlove, der styrer regnen og tordenvejret.27Derefter så han på visdommen og undersøgte den nøje. Han vurderede den omhyggeligt og fastsatte dens værdi.28Til sidst sagde han til mennesket: ‚Hør godt efter! Visdom er at have ærefrygt for Herren. Klogskab er at tage afstand fra det onde.’ ”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.