Hiob 20 | Bibelen på hverdagsdansk

Zofars anden tale til Job

1 Derefter tog Zofar til genmæle: 2 „Jeg bliver nødt til at sætte dig på plads, for det, du siger, er oprørende. 3 Det er nemt nok at anklage os, men jeg ved, hvordan jeg skal svare dig. 4 Ved du ikke, at fra tidernes morgen, så længe der har været mennesker til, 5 har de gudløses triumf været kort, og deres glæde kun varet et øjeblik? 6 Selv om deres selvglæde når til himlen, og de går med næsen i sky, 7 bliver de kastet bort som affald, og deres venner spørger, hvor de blev af. 8 De forsvinder som en drøm, når man vågner, fordufter, som var det hele et synsbedrag. 9 Deres venner ser dem ikke mere, aldrig vender de tilbage til deres hjemby. 10 Børnene må levere tilbage, hvad deres fædre har stjålet, for de svage skal have det igen, som blev taget fra dem. 11 De gudløse dør og bliver lagt i graven, selv om de stadig var unge og stærke. 12 De elsker smagen af synd, nyder den i fulde drag, 13 lader den smelte langsomt på tungen, synker den med stort velbehag. 14 Men i maven giver den voldsomme smerter, som var det slangegift, de havde slugt. 15 Gud sørger for, at de kaster den op, den velstand de guffede i sig, kommer op igen. 16 Men giften har gjort sin virkning, de går til som bidt af en slange. 17 De kan ikke længere skumme fløden eller nyde en overflod af honning. 18 De må aflevere deres uretmæssige bytte, får ikke glæde af det, de har ranet. 19 For de knuste ubarmhjertigt de hjælpeløse, overtog huse, som ikke var deres. 20 Altid skrabede de til sig, men intet af det får de gavn af. 21 De stjal, hvad de kunne få fat i, men den slags rigdom varer ikke ved. 22 Midt i velstanden rammes de af ulykken, katastroferne regner ned over dem. 23 Mens de sidder i fred og spiser, rammes de af Guds vrede, han lader slagene hagle ned over dem. 24 De prøver at flygte for sværdet, men bliver ramt i ryggen af en pil. 25 Når de trækker pilen ud, drypper spidsen af galde. Dødens rædsler står malet i deres ansigter, 26 deres skatte ender i glemslens mørke. Guds ild fortærer dem, opbrænder alle deres ejendele. 27 Himlens magter straffer dem for deres synd, jorden vidner imod dem. 28 Guds vrede regner ned over dem, deres huse skylles væk af en flodbølge. 29 Sådan er de gudløses skæbne. Det er Gud selv, der straffer dem.”