Hiob 10 | Bibelen på hverdagsdansk

Job fortsætter sin klage mod Gud

1 Jeg er led og ked af at leve. Lad mig give frit løb for min klage, give luft for bitterheden i min sjæl. 2 Døm mig ikke bare skyldig, oh, Gud, men fortæl mig, hvilken synd jeg har begået. 3 Hvad gavn har du af at ødelægge mig? Hvorfor forkaster du det, du selv har skabt, og lader de ondes intriger lykkes? 4 Er dine øjne som et menneskes øjne? Er dine tanker som mennesketanker? 5 Er dit liv kort som et menneskes? Lever du kun nogle ganske få år, 6 siden du har så travlt med at finde fejl, er så ivrig efter at dømme mig skyldig? 7 Du ved, jeg er uskyldig, men hvem kan redde mig fra din straf? 8 Det var dine hænder, som skabte mig, men nu er du ved at ødelægge mig! 9 Husk på, at jeg er formet af skrøbeligt ler. Vil du virkelig knuse mig til støv? 10 Du stod bag min undfangelse og formede mig i min moders liv. 11 Du dannede mine knogler og sener og dækkede dem med muskler og hud. 12 Du gav mig livet ved din nåde og værnede om mig i min opvækst. 13 Men du havde mere i tanke, og det forstår jeg først nu: 14 Du ville holde øje med, om jeg syndede, og hvis jeg gjorde det, ville du ikke tilgive. 15 Var jeg skyldig, ville jeg få min straf. Og selv om jeg var uskyldig, kunne jeg ikke frimodigt løfte hovedet på grund af min elendighed og ulykke. 16 Da jeg alligevel gjorde det, sprang du på mig som en løve og demonstrerede din magt over mig. 17 Du sendte nye lidelser over mig, og din vrede syntes at vokse, for den ene ulykke afløste den anden. 18 Hvorfor lod du mig dog blive født? Gid jeg var død i min moders liv, 19 så det var, som om jeg aldrig havde levet, men blev lagt direkte ned i graven. 20 Jeg har ikke mange dage tilbage af mit liv. Kan jeg ikke få lidt fred og trøst til sidst? 21 Når jeg først er draget til de dødes rige, vender jeg aldrig mere tilbage. 22 Der bliver lyset opslugt af mørket, så der altid er kaos og kulsort nat.”