1På den tiende dag i den første måned i det 25. år af vores eksil, 14 år efter Jerusalems fald, kom Herrens kraft over mig, og han førte mig i ånden helt til Jerusalem.2I mit syn ankom jeg til Israel og blev anbragt på et højt bjerg, hvorfra jeg foran mig* så noget, der lignede en by.3Jeg fik øje på en mand, der lyste som skinnende bronze. Han stod ved den østlige port i muren omkring tempelpladsen, og i hånden holdt han en målesnor og en målestok.4„Du menneske,” sagde han til mig. „Hold øjne og ører åbne og læg nøje mærke til alt, hvad jeg viser dig. Du er blevet ført hertil, for at jeg kan vise dig mange ting. Bagefter skal du fortælle det hele til Israels folk.”5Jeg kunne se muren hele vejen rundt om tempelområdet, og manden målte murens højde og bredde, der svarede præcis til længden af hans målestok, som var 3 m.6Manden kaldte mig nu hen til østporten i muren. Vi gik op ad trappen, hvorefter han målte tærsklen i portåbningen. Den havde målestokkens længde og var altså 3 meter bred.7Inden for porten kom vi forbi nogle vagtrum, som alle var 3 gange 3 m, og imellem rummene var der 2,5 m. Dernæst kom vi til tærsklen til den modsatte port, den som førte ind mod templets ydre forgård. Den var også 3 m bred.8Så målte han forhallen før porten, og den var 4 m.9Dens søjler var en meter brede og den vendte ind mod templet.10Af vagtrum var der tre på hver side af passagen mellem den ydre og indre port, og de havde samme mål. Og søjlerne på hver side havde også alle samme mål.11Indgangspartiet i portåbningen mod øst var 5 m bredt, og passagen imellem portene var 6,5 m bred.12Foran hvert af vagtrummene ud mod passagen var der stenbænke, som var en halv meter bred og en halv meter høj.13Derefter målte manden bredden af hele portkomplekset fra ydermuren af vagtrummet på den ene side til ydermuren af vagtrummet, der lå lige overfor på den anden side. Den var 12,5 m.14Søjlerne ved forhallen blev anslået til at være 30 m høje,* og forhallen vendte som sagt ud mod templets ydre forgård.15Der var i alt 25 m fra den ene ende af portkomplekset til den anden.16Der var gittervinduer i vagtrummene og i murene imellem rummene. Alle søjler var dekoreret med palmemotiver.17Manden førte mig nu videre ind i den ydre forgård, hvor der var 30 rum bygget op ad muren mod nord, øst og syd. Forgården var belagt med fliser i to niveauer. Det nederste niveau gik fra ydermuren og indad i en bredde, der svarede til portkompleksernes længde. Det øverste niveau dækkede resten af forgården ind til indermuren.19Så målte han afstanden fra porten til den ydre forgård til porten til den indre forgård. Afstanden mellem de to portkomplekser var 50 m, og det gjaldt både mod øst og nord.20Han førte mig derefter hen til portkomplekset mod nord og målte både dets længde og bredde.21Det havde også tre vagtrum på hver side, og målene var de samme som for portkomplekset mod øst, 25 m i længden og 12,5 m i bredden.22Også vinduer, forhal, søjler og palmemotiver var som i østporten. En trappe med syv trin førte op til den ydre portindgang, og forhallen vendte ind mod den ydre forgård.23Overfor det ydre portkompleks lå der både mod nord og øst et indre portkompleks, som førte ind til den indre forgård. Afstanden mellem de ydre og indre portkomplekser var 50 m.24Derefter førte han mig videre til portkomplekset mod syd. Der var også en forhal og søjler, som han målte, og det var de samme mål som før.25Hele portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt som de andre, og der var vinduer i væggene og i forhallen som i de andre.26Der var syv trappetrin op til den ydre indgang, forhallen vendte ind mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne.27Overfor det ydre sydlige portkompleks lå det indre sydportkompleks, som førte ind til den indre forgård. Afstanden mellem de to portkomplekser var 50 m.28Så førte han mig gennem det indre sydportkompleks ind i den indre forgård. Undervejs målte han portkomplekset, og det havde samme mål som de andre.29Vagtrummene, søjlerne og forhallen havde nøjagtig samme mål som i de ydre porte, og der var vinduer i væggene og i forhallen. Portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt.30Hver forhal i de tre portkomplekser omkring den indre gård var 12,5 m i bredden og 2,5 m dyb.31Otte trappetrin førte op til portens indgang, forhallen vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne.32Derpå førte han mig hen til det indre østlige portkompleks. Dets mål svarede til de øvrige portes:33Vagtrummene, søjlerne og forhallen var de samme, og der var vinduer i væggene og i forhallen. Portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt.34Forhallen vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne. Også her var der otte trappetrin.35Så førte han mig til det indre nordlige portkompleks, hvis mål svarede til de øvrige portes.36Vagtrummene, søjlerne og forhallen var nøjagtig som de andre, og portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt.37Forhallen vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne. Også her førte otte trappetrin op til porten.38Der ved det indre nordportkompleks* så jeg tæt ved søjlerne til forhallen et rum med en dør. Rummet var beregnet til at vaske offerkødet, før det blev lagt på alteret.39I forhallen stod der på hver side af midtergangen to borde, der blev brugt til at lægge kødet fra de slagtede offerdyr på, hvad enten det var brændofre, syndofre eller skyldofre.40Uden for forhallen var der tilsvarende to borde på hver side af indgangen.41I alt var der altså otte borde, som blev brugt til at lægge de slagtede offerdyr på,* fire borde inde i forhallen og fire borde udenfor.42Ved siden af trappetrinene op til porten stod der fire borde af tilhugne sten, hvorpå man opbevarede knivene og de øvrige redskaber, der blev brugt ved slagtningen. Stenbordene var 75 gange 75 cm med en højde på 50 cm.43På ydermuren af portkomplekset var der fastgjort en lang række kroge af en håndsbreds længde til brug ved parteringen af offerdyrene. Efter parteringen og afvaskningen blev de udskårne stykker anbragt på bordene.44Derpå førte han mig ind i den indre forgård, og jeg så, at der var bygget to rum til præsterne. Det ene lå tæt ved nordporten og havde indgang mod syd, og den anden lå tæt ved sydporten og havde indgang mod nord.45Manden forklarede mig, at rummet ved nordporten skulle bruges af de præster, der havde ansvar for den daglige tjeneste i templet,46mens rummet ved sydporten var for de præster, der skulle forrette altertjenesten, altså Zadoks efterkommere, de eneste levitter, der måtte nærme sig Herren og udføre denne tjeneste.47Derefter målte han den indre forgård: Den var 50 m på hver led. Alteret stod foran tempelbygningen.48Så førte han mig hen til selve tempelbygningens forhal. Den havde to enorme søjler hver på 2,5 gange 2,5 m. Indgangen var 7 m bred og de to sidemure var hver 1,5 m brede.49Forhallen målte 10 m gange 5,5 m. En trappe førte op til forhallen, og der var søjler på begge sider af trappen.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.