4.Mose 24 | Bibelen på hverdagsdansk

Bileams sidste budskaber

1 Nu stod det klart for Bileam, at Herren ønskede at velsigne Israel. Derfor gik han ikke afsides som før for at få Herren i tale. I stedet kastede han et blik ud over ørkenen, 2 hvor folket havde slået lejr stamme for stamme. Da kom Guds Ånd over ham, 3 og han kom med følgende budskab: „Således siger Bileam, Beors søn, manden, der ser med lukkede øjne, 4 manden, som hører Guds stemme, kender den Højestes hemmeligheder, manden, som skuer syner fra den Almægtige, hensunket med sit indre øje vidt åbent: 5 Hvor er dine telte smukke, Israel, dine boliger er skønne at se på. 6 Som frodige planter i en frugtbar dal, som velvandede haver ved flodens bred, som agaver, plantet af Herren selv, som cedertræer, plantet ved vandløb. 7 Vand har de i overflod, rigeligt til at vande deres korn. Deres konge er mægtigere end Agag, hans kongerige uden sidestykke. 8 Gud førte dem ud af Egypten, han gav dem styrke som vildoksen. De opæder de folk, som står dem i vejen, skyder dem med pile, knuser deres knogler. 9 Som en sejrende løve lægger de sig til ro. Hvem vover at vække deres vrede? Velsignet er den, der velsigner dig. Forbandet er den, der forbander dig.” 10 Kong Balak blev nu så rasende på Bileam, at han knyttede næverne og skreg: „Jeg sendte bud efter dig, for at du skulle forbande mine fjender, og i stedet har du nu velsignet dem tre gange! 11 Nu kan det være nok! Forsvind med dig. Rejs hjem til dit eget land. Jeg havde tænkt at lønne dig rigeligt, men det har Herren nu forhindret.” 12 Bileam svarede: „Jeg fortalte for længst dine sendebud, 13 at om du så gav mig et helt palads fuldt af guld og sølv, kunne jeg ikke modsætte mig Herrens vilje eller lave om på den. Jeg sagde udtrykkeligt, at jeg ikke kunne sige andet end det, Herren gav mig at sige. 14 Ja, nu vil jeg vende hjem til mit folk, men først vil jeg lade dig vide, hvad dette folk skal gøre ved dit folk i tiden, der kommer.” 15 Og Bileam fremkom med følgende profeti: „Således siger Bileam, Beors søn, manden, der ser med lukkede øjne, 16 manden, som hører Guds stemme, og kender den Højestes hemmeligheder, manden, som skuer syner fra den Almægtige, hensunket med sit indre øje vidt åbent: 17 Jeg ser ham komme—dog ikke endnu. Jeg skuer ham i det fjerne. En stjerne stiger op fra Jakob, en konge fremstår fra Israel. Han knuser begge Moabs flanker, tilintetgør alle Sets sønner. 18 Edom bliver underlagt Israel, Seirs land bliver dets ejendom. Israel skal vokse sig stærk, Guds folk skal kue sine fjender. 19 En hersker skal fremstå fra Jakob, han udrydder de overlevende i byen.” 20 Da vendte Bileam sig mod amalekitternes land og fortsatte: „Først var amalekitterne en stormagt, men de går undergangen i møde til sidst.” 21 Derefter vendte han sig i retning af kenitternes land og sagde: „Du stoler på din stærke borg, din rede er bygget på bjergets top. 22 Men jeres land bliver ødelagt, når assyrerne fører jer bort i eksil.” 23 Bileams sidste budskab lød: „Hvem kan bestå, når Gud sender sin hær? 24 Skibe skal komme fra grækernes* kyst, de kuer både assyrerne og hebræerne.* Men derefter går de selv til grunde.” 25 Så skiltes Bileam og kong Balak og drog hver til sit.