1.Mose 6 | Bibelen på hverdagsdansk

Ondskaben breder sig

1 Jordens befolkning var nu vokset meget, og der blev født mange smukke piger. 2 „Gudesønnerne”* blev tiltrukket af de smukke piger, og tog sig så mange koner iblandt dem, som de havde lyst til. 3 Da sagde Gud: „Min Ånd* skal ikke for altid strides med menneskene, for de er jo blot kød og blod. Jeg vil give dem 120 år.”* 4 Dengang „gudesønnerne” fik børn med „menneskedøtrene”, var der mægtige mænd på jorden, de berømte helte fra gamle dage. 5 Da Herren så, hvordan menneskenes ondskab voksede, så de hele dagen kun tænkte onde tanker, 6 blev han ked af, at han havde skabt dem. Al den ondskab skar ham i hjertet. 7 „Jeg vil fjerne de mennesker, jeg har skabt, fra jordens overflade,” sagde han. „Og jeg vil udrydde både de vilde og tamme dyr og alle fuglene, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.” 8 Men Herren var tilfreds med Noa. 9 Dette er Noas historie: Noa var dengang det eneste menneske på jorden, som Gud kunne acceptere. Han levede i et nært forhold til Gud. 10 Han havde tre sønner: Sem, Kam og Jafet. 11 Men ondskaben voksede ud over jorden. I Guds øjne blev verden mere og mere ond. Menneskene var onde og fordærvede i bund og grund. 13 Da sagde Gud til Noa: „Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab. 14 Men du skal bygge en ark af gofertræ og tætne den med tjære både indvendigt og udvendigt. Du skal indrette den med mange rum. 15 Sådan her skal du bygge arken: Den skal være 150 meter* lang, 25 meter bred og 15 meter høj. 16 Du skal lave taget, så det ender en halv meter over arken,* og du skal lave en dør i siden på arken. Du skal indrette den med et nederste, mellemste og øverste dæk. 17 Jeg vil nemlig sende en stor oversvømmelse, som vil udrydde alt, hvad der lever på landjorden. Både dyr og mennesker skal dø. 18 Men jeg vil oprette en pagt* med dig. Du skal gå ind i arken sammen med din kone, dine sønner og deres koner. 19 I skal medbringe en han og en hun af alle de tamme og vilde dyr og alle fuglene, for at de kan overleve sammen med jer. 21 Og I skal tage mad med, så der er nok til både jer og dyrene.” 22 Noa begyndte med det samme at gøre, hvad Gud havde befalet ham.