1.Mose 49 | Bibelen på hverdagsdansk

Jakobs sidste ord til sine 12 sønner

1 Derefter tilkaldte Jakob alle sine sønner, og de samlede sig omkring ham: „Nu skal jeg fortælle jer, hvordan det vil gå jer fremover. 2 Kom og hør, I Jakobs sønner, lyt til Israel, jeres far! 3 Ruben, du min ældste søn, det første skud på stammen, ypperlig i rang og styrke, 4 men uregerlig som havets bølger. Du mistede din forret som førstefødt, for du gik i seng med din fars kone. Hvilken skændig handling at vanære sin far sådan. 5 Simeon og Levi, to alen af ét stykke, mænd af vold og vrede ord. 6 Jeres planer og motiver kan jeg ikke acceptere, i galskab myrdede I mennesker og lemlæstede okser for sjov. 7 Forbandet være jeres hidsighed, forbandet jeres vrede og vold. I bliver adskilt i Israel, spredt ud over landet. 8 Juda, dine brødre vil juble, når du tilintetgør dine fjender. Ja, dine brødre skal bøje sig for dig. 9 Juda er en løve, der vogter over sit bytte. Når han hviler sig, hvem tør da vække ham? 10 Scepteret skal tilhøre Juda, og han skal herske, indtil den rette hersker kommer,* han, som alle folkeslag skal lyde. 11 Han binder sit æsel til en vinstok og vasker sit tøj i druesaft. 12 Hans øjne er mørkere end rødvin, hans tænder hvidere end mælk. 13 Zebulon vil havne ved havet, hans land bliver hjemsted for skibe, det strækker sig helt til Sidon. 14 Issakar er stærk som et æsel, han hviler sig mellem kvægfoldene. 15 Når han opdager, hvor godt et sted, han har fundet og hvor frugtbart landet er, tager han villigt åget på skuldrene og arbejder hårdt for føden. 16 Dan skaffer sit folk deres ret så godt som nogen af Israels stammer. 17 Han er som en slange på stien, hugger i hestens hæl, så rytteren styrter. 18 Åh Gud, du er vores redning! 19 Gad bliver angrebet af omstrejfende bander, men han forfølger og udplyndrer dem. 20 Asher får en overflod af afgrøder og kan levere til kongens hof. 21 Naftali løber frit omkring, kommer gerne med smukke ord.* 22 Josef er som en vinstok, plantet ved kilden, hvis ranker spreder sig over muren. 23 Han blev beskudt med bitterheds pile, hans modstandere behandlede ham hårdt, 24 men han holdt sin bue med fasthed, hans stærke arme rystede ikke. Han blev hjulpet af Jakobs mægtige Gud, og igennem det blev han en hyrde, en frelser for Israels folk. 25 Din fars Gud er din hjælper, og den Almægtige velsigner dig med himlens velsignelser ovenfra og jordens velsignelser nedenfra, med ægteskabelige glæder og med mange børn. 26 Den velsignelse, du får fra din far, overgår de ældgamle bjerges velsignelser og det, de evige høje kan tilbyde. Må disse velsignelser hvile på Josefs hoved, på issen af fyrsten blandt brødre. 27 Benjamin er som en ulv på rov. Han æder af sit bytte om morgenen og deler ud af sit overskud om aftenen.” 28 Det var, hvad Jakob sagde til Israels 12 stammeoverhoveder. Hver især fik de deres særlige ord med på vejen.

Jakobs død og begravelse

29 Til sidst sagde Jakob til sine sønner: „Nu skal jeg dø. Begrav mig hos mine forfædre i Kana’ans land i hulen på Makpela-marken øst for Mamre, den mark, som Abraham købte af hittitten Efron. 30 I den gravhule ligger Abraham og Sara begravet. Der ligger også Isak og Rebekka, og der har jeg selv begravet Lea.” 33 Med disse ord til sine sønner udtrykte Jakob sin sidste vilje. Så lagde han sig til rette i sengen og drog sit sidste åndedrag.