Lovprisning til Lammet og indledning til Guds sidste, syvfoldige straf
1Der kom endnu et stort og forbavsende tegn på himlen. Jeg så syv engle, som skulle udføre syv plager, der var udtryk for Guds sidste vrede og straf.2Men først så jeg ligesom et glasklart hav, blandet op med ild, og jeg så dem, der var kommet sejrrigt ud af kampen med uhyret, dets statue og dets tal. De stod ved det glasklare hav. I hånden havde de alle en harpe, som de havde fået af Gud,3og de sang en lovprisningssang til Lammet, ligesom Moses takkede Gud med en sejrssang:* „Utrolige og underfulde er dine gerninger, du den øverste Herre og Gud. Du handler retfærdigt og sandt, du, konge over alle folkeslag.4Alle må bøje sig for dig, Herre, og ære dit ophøjede navn, for du alene er hellig. Alle folkeslag vil komme til dig, de vil bøje sig i støvet og tilbede dig, for de har set dine retfærdige gerninger.”5Derefter så jeg, at der blev lukket op ind til den himmelske helligdom, åbenbaringsteltet,6og ud derfra kom de syv engle, der skulle udføre de syv plager. De var alle klædt i en skinnende hvid linnedklædning med et guldbroderet bånd over brystet.7Et af de fire levende væsener gav hver af de syv engle en guldskål, fyldt med den evige Guds vrede og straf.8Helligdommen blev nu fyldt med røgen fra Guds herlighed og magt, og ingen kunne gå derind, før de syv engle havde fuldført de syv plager.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.